LogBlog

I forbindelse med skatteforliget er der dukket en ny skat op! En medieskat! Magen til tåbelighed skal man lede længe efter. Danmark ønsker at være et af foregangslandene hvad angår it - og så indfører man en skat der kan betyde at mange medarbejdere siger fra overfor medarbejder PC ordninger med tilhørende bredbåndsopkobling.

På en uddannelsesinstitution betyder den teknologiske udvikling, at vi er nødt til at stille laptops med tilhørende opkobling til rådighed for medarbejderne. Vi kræver at underviserne lægger undervisningsmateriale, links, lektier m.v. ud på nettet, så eleverne altid kan følge med. Mange elever afleverer også materialer, opgaver og andet elektronisk, og får materialet retur på samme måde.

Alt dette foregår på meget forskellige tidspunkter - så derfor er en medarbejderordning nødvendig. Nu skal denne nødvendighed beskattes! Det er vigtigt at denne del af forliget ændres - hvis vi fortsat ønsker en udvikling der fremmer anvendelse af it teknologien.

Netop i disse dage skal alle unge i folkeskolens afgangsklasser til at vælge ungdomsuddannelse. Der er mange ting der spiller ind på valget. Undersøgelser viser at forældre, først og fremmest mødrene har rigtig stor indflydelse på valget. Derudover betyder kammeraternes valg rigtig meget samt rådgivningen fra de forskellige vejledere der er i kontakt med de unge.

Hvad skal man så vælge? Det er et umuligt spørgsmål at svare på. Det vigtigste spørgsmål at få svar på hos de unge, er hvad de forestiller sig, de vil benytte deres ungdomsuddannelse til. Ikke nødvendigvis specificeret på et job eller en speciel uddannelse, men snarere på hovedområder.

Ønsker den unge et job eller en uddannelse indenfor det samfundsfaglige område - så er det naturligt at vælge handelsskolen. Ønsker man et job eller en uddannelse indenfor det naturvidenskabelige område - så er teknisk skole eller det almene gymnasium en overvejelse værd.

Desværre kan man konstatere, at der stadig er alt for mange unge der ikke gør sig disse overvejelser inden de vælger. Hvert år oplever vi alt for mange unge, der vælger en ungdomsuddannelse, og først meget sent i uddannelsen indser at en anden uddannelse nok havde været bedre. Alt for mange unge vælger stx - uden at reflektere over om det er det rigtige valg.

Traditioner betyder at mange forældre tror at dette valg er det sikre - og vi har derfor på de øvrige ungdomsuddannelser fortsat en stor opgave foran os, at informere de unge, forældrene og vejledere om, at der faktisk er rigtig mange gode alternativer.

Skattekommisionens udspil til skattereform er på mange områder spændende læsning. På et punkt må man dog sende forslaget “tilbage til start” - det drejer sig om forslaget til omlægning af Statens Uddannelsesstøtte.

Regeringens målsætning er at 50 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse - og uddannelsen skal helst påbegyndes i en ung alder og afsluttes på normeret tid. Nu kommer der et forslag, hvor man på de længevarende videregående uddannelser ikke får SU i hele den normerede studieperiode. Det betyder formentlig, at de studerende i endnu større udstrækning end hidtil vil tage erhvervsarbejde - og dermed er der en øget risiko for studietidsforlængelse. 

I stedet skulle man tænke i helt andre baner. De unge skal naturligvis kunne oppebære SU i hele den normerede studielængde - men heller ikke mere! Samtidig kunne man indbygge et incitament til at gøre studiet færdigt -hurtigst muligt i en ung alder.

Hvis man afslutter sin kandidatuddannelse inden man er 25 år, og kommer i beskæftigelse - så gør det 1. arbejdsår skattefrit. Et sådant forslag vil på mange områder understøtte de politiske målsætninger. Hurtigere gennem studiet i en ung alder, samt flere hænder på arbejdsmarkedet. Den mindskede skatteindtægt vil rigeligt blive opvejet af det længere indkomstforløb. For den unge kandidat vil det også være et godt tilskud til at etablere sig efter endt uddannelse.

Det er altid bedre at indbygge en belønning - fremfor en straf i forslaget. En afkortning af SU på de længerevarende videregående uddannelser vil formentlig betyde et fald i søgningen til disse uddannelser - mens der tilsvarende vil ske en stigning til de korte- og mellemlange videregående uddannelser, men det kan jo også være en skjult politisk målsætning!!

Så er diskussionen atter blusset op! “Stærke” kræfter i Folketinget mener nu, at man skal søge at begrænse mulighederne for at undervise på engelsk. Stik imod regeringens globaliseringsstrategi - hvor det netop fremhæves at det er vigtigt, at danske studerende kan rejse ud, ligesom vi kan modtage udenlandske studerende på vore uddannelser.

På vores Erhvervsakademiuddannelser har vi siden 1996 gennemført engelsksprogede uddannelser, og vi har i øjeblikket ca. 230 udenlandske studerende fra mere end 30 lande. Det har flyttet hele afdelingen for akademiuddannelser - så alle i dag tænker væsentlig mere internationalt, og engelsk er blevet et naturligt og integreret sprog i dagligdagen hos alle, sammmen med dansk. Kulturelt betyder det også meget at vi har de internationale hold, vore danske studerende får et helt andet perspektiv, når problemstillinger diskuteres på tværs af kulturer, landegrænser og religion. Samtidig betyder det også, at mange af de danske studerende søger videre til udlandet for at videreuddanne sig.

Netop i dag byder vi velkommen til 20 nye Erasmusstuderende samtidig med at yderligere 20  ønsker at fortsætte endnu et semester  hos os. Fantastisk dygtige unge fra vores samarbejdspartnere rundt i Europa - der naturligvis ikke kan dansk, og derfor kommer fordi undervisningen foregår på engelsk.

Derfor er det katastrofalt hvis vi ikke kan gennemføre engelsksprogede uddannelser - så er vi tilbage til tanken om landsbyens gadekær og stokrose idyl. Måske skulle man så også overveje om undervisningen på Ålborg Universitet ikke kræver at den foregår på flydende jysk, Syddansk i Odense flydende fynsk osv. Så værner man jo også om de danske dialekter!!

Undersøgelser har vist, at unge der bor i et område hvor der er langt til en ungdomsuddannelsesinstitution, i ringere grad uddanner sig end andre unge.

Det er der ikke de store nyheder i, vi har på handelsskolerne i mange år kunnet konstatere, at de unge først og fremmest søger et uddannelsessted der ligger tæt på bopælen, fremfor et uddannelsested med lang transporttid. Undersøgelser i vores område har vist, at mere end halvdelen af eleverne på stx angiver at nærheden var medvirkende årsag til valg af uddannelse, mens det er under hver femte der har valgt HHX ud fra dette kriterium.

Er der overhovedet ikke nogen ungdomsuddannelsesinstitution i nærheden, så fravælger flere unge en ungdomsuddannelse. Det er naturligvis et problem.

Derfor bør det overvejes om der ikke i disse områder var mulighed for at etablere nogle ungdomsuddannelsessteder der rummer forskellige ungdomsuddannelser. Det er med held sket flere steder, og kan det være med til at sikre de unge nogle fortsatte muligheder efter folkeskolen, så er det en af vejene at gå.

Politisk kunne man også sikre større mobilitet - hvis man gav de unge i hele landet gratis offentlig transport hvis man ønsker en ungdomsuddannelse der ligger mere end et vist antal kilometer fra bopælen - og som ikke findes nærmere bopælen.

I hele Regionen Hovedstaden er der kun 8 steder det er muligt at tage en merkantil ungdomsuddannelse - men det er muligt at gennemføre stx eller hf 33 steder. Så der er også tale om en (ud)kant i de tæt befolkede områder!!

Gymnasiereformen har fyldt meget i de senere år i samtlige medier. Man kan let få indtrykket af at det er en gymsasierevolution - snarere end en naturlig tilpasning af indhold, form og pædagogisk metode til det samfund vi uddanner de unge til.

I det seneste uger kan man læse at nu skal der ske nogle nye ændringer. Når man læser hvad der skrives - så er det beskæmmende at konstatere at alt drejer sig om stx. Man glemmer rent faktisk at reformen også gælder de erhvervsgymnasiale uddannelser - HHX og HTX.

Generelt er vi godt tilfredse - men det betyder naturligvis ikke at der ikke er ting der kan gøres bedre.

Et af problemerne er at de unge skal vælge studieretning før de starter på uddannelsen - hvilket de erhvervsgymnasiale udannelser ikke var enig i. Grundlaget for valget er meget ringe - og erfaringerne viser at de unge efter start nødigt skifter studieretning, på grund af de sociale relationer der opstår i løbet af de første måneder. Erfaringerne viser også, at det er ganske få unge der skifter ungdomsuddannelse i løbet af den første periode. Dette er ikke i overensstemmelse med de oprindelige intentioner i reformen.

Under uddannelsen bliver eleverne afprøvet på forskellig vis. Her kan man konstatere, at de elever der har resourcestærke forældre eller forældre med et godt netværk kan sikre at de unge klarer sig bedre. Det gælder 24 timers prøverne og større skriflig opgave.

Endelig kan man fortsat konstatere at vi i Danmark fortsat hylder en eksamenstradition der ikke er rimelig. Vi har alt for mange eksaminer i vores ungdomsuddannelser - helst alle med en fremmed censor tilstede. Tænk hvis vi i stedet brugte flere resourcer på undervisningens gennemførelse - det ville da være nytænkning - og væsentlig mere i reformens ånd.

Der er rigtig mange gode tiltag i reformen og i afviklingen af uddannelserne, medarbejderne har gjort et stort arbejde og det er faktisk lykkedes at implementere fornyelsen på en god måde - så derfor er det vigtigt at man ikke skaber usikkerhed om den fremtidige kurs. Lad os foretage de nødvendige justeringer på baggrund af erfaringerne - uden at vi igen laver en reform af gymnasiereformen.